Af Ritzau - 11/04-17 21:19

Banker sender rekordstort beløb videre til aktionærerBanker sender rekordstort beløb videre til aktionærer

27,5 milliarder kroner udbetaler de ti største banker herhjemme til aktionærerne. Bekymrende, mener nogle.

Det er slet ikke nogen dårlige idé at eje danske bankaktier for tiden.

Kurserne er for de fleste bankers vedkommende steget med mere end 20 procent over det seneste år, og udbytterne er rekordhøje.

Jyllands-Posten har kigget på landets 10 største banker og er nået frem til, at de sammenlagt udbetaler 27,5 milliarder kroner til aktionærerne i år.

Det er det højeste samlede udbytte nogensinde og sker ganske vist på baggrund af pæne 2016-regnskaber.

Alligevel er Jesper Berg, der er direktør for Finanstilsynet, bekymret for bankernes iver for at tømme kassebeholdningen over i aktionærernes lommer.

- Vi er bekymrede for, at det ikke er en holdbar situation. Aktionærernes forventninger til udbytter skal være lavere, siger han til avisen.

Også Forbrugerrådet Tænk er skeptisk over, at aktionærerne forgyldes, mens kunderne oplever flere gebyrer og højere bidragssatser på boliglån.

Danske Banks bestyrelsesformand, Ole Andersen, forsvarer dog de høje udbytter.

- Aktionærerne skal jo have et afkast for at stille kapital til rådighed for os.

- Hvis vi ikke leverer et fornuftigt afkast, sælger de aktierne og investerer i noget andet, siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx