Af Ritzau - 20/06-17 12:44

Politi efterlyser knivstikker efter drabsforsøg mod drengPoliti efterlyser knivstikker efter drabsforsøg mod dreng

Politiet har tirsdag udsendt et signalement af en person, som man mener stak en 15-årig ned på Nørrebrogade.

Københavns Politi føler sig ret overbevist om, hvem der førte en kniv, der torsdag ramte en 15-årig asylansøger på løbehjul midt på Nørrebrogade.

Politiet har kigget overvågningsbilleder igennem og udsender derfor nu en efterlysning.

- Vi har sikret videoovervågning på stedet, og denne er af så god kvalitet, at vi kan se hele hændelsesforløbet – herunder meget tydelige billeder af gerningsmanden.

- Vi opfordrer ham derfor til snarest muligt at melde sig selv til politiet, ellers vil vi efterlyse ham med billede og video i pressen i morgen (onsdag, red.), siger efterforskningsleder Hans Erik Raben.

Gerningsmanden beskrives som en ung mand eller dreng af anden etnisk oprindelse end dansk. Han er mørk i huden, cirka 170 centimeter høj, har kortklippet let, krøllet sort hår, der er kort i siderne.

Hans øjenbryn er mørke, og han var iført en sort langærmet Nike-hættetrøje. Billederne viser også, at han havde en kniv i hånden.

Offeret er en 15-årig nordafrikansk dreng. Han er uledsaget asylansøger og bor i Røde Kors' asylcenter Gribskov. Drengen blev stukket i venstre side af brystet under hjertet, men hans hjerte blev ikke ramt.

Han blev sendt til Rigshospitalets Traumecenter, og politiet oplyste kort efter midnat natten til fredag, at han var uden for livsfare.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx