Af Ritzau - 08/05-17 20:14; Opdateret: 08/05-17 20:54

Syvårige Carl Jacob er fundet i god beholdSyvårige Carl Jacob er fundet i god behold

En syvårig dreng, der mandag forsvandt fra sit hjem i Gentofte, er fundet på Københavns Hovedbanegård.

Den syvårige Carl Jacob, der mandag eftermiddag forsvandt på vej hjem fra skole er fundet i god behold på Københavns Hovedbanegård.

Drengen blev kørt hjem fra skole i taxi og sat af foran hjemmet klokken 16. Men han kom ikke ind, og først på aftenen bad Nordsjællands Politi om hjælp til at finde ham.

Både politiet og drengens mor mistænkte, at han kunne have taget en bus til København. Carl Jacob er fascineret af busser og har familie i København. Han dukkede dog ikke op hos familien.

Samtidig kunne et vidne fortælle, at drengen muligvis var stået af Kystbanetoget på Klampenborg Station klokken 18.10.

Omkring klokken 20.45 kunne eftersøgningen dog afblæses, da Københavns Politi fandt drengen på hovedbanegården.

- Nordsjællands Politi takker borgerne for hjælpen med at lede efter den syvårige dreng og dele efterlysningen, men har ikke yderligere kommentarer til sagen, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx