Af Ritzau - 20/12-16 14:31; Opdateret: 20/12-16 14:49

Skyderi på åben gade og vold udløser 14 års fængselSkyderi på åben gade og vold udløser 14 års fængsel

22-årig mand fra Aarhus er idømt 14 års fængsel for at have skudt med maskinpistol og for voldeligt overfald.

En 22-årig aarhusiansk mand skal 14 år bag tremmer for at have affyret seks dræbende skud med en maskinpistol på åben gade i det sydlige Randers.

Skudepisoden fandt sted 29. februar, og tirsdag eftermiddag har Retten i Aarhus idømt Alexander Skjødt Christiansen 14 års fængsel i sagen.

Skuddene ramte en 26-årig mand i benene og i underlivet. Han blev indlagt til behandling for sine kvæstelser, men afgik ved døden 25. april.

Det er under sagen kommet frem, at gerningsmanden steg ud af en mørk Passat ved 22.30-tiden om aftenen og på tæt hold affyrede seks skud mod ofret.

- Der er lagt vægt på sagens karakter og grovhed, siger retsformand Tina van Steen, da hun tirsdag eftermiddag afsiger dom i sagen.

Ud over 14 års fængsel skal den dømte betale sagens omkostninger, ligesom han skal betale en erstatning til de pårørende til den afdøde.

Han skal også betale erstatning til en 23-årig mand, som blev overfaldet i juni 2015 på en parkeringsplads ved Tilst.

Her er retten kommet frem til den konklusion, at den 22-årige var en af to gerningsmænd, som overfaldt den 23-årige, som sad i en bil.

Den dømte har nægtet sig skyldig.

Han har afvist at afgive forklaring om skudepisoden, og den forklaring, han har givet om det voldelige overfald i Tilst, er af retten blev tilsidesat som utroværdig.

Anklager i sagen Dorthe Lysgaard, Østjyllands Politi, havde argumenteret for netop 14 års fængsel. Hun hilser dommen med tilfredshed.

- De her sager har virkelig krævet noget af vores efterforskere, for ingen af de implicerede - hverken tiltalte eller de forurettede - har haft lyst til at tale med politiet.

- Det er takket være flot og intenst politiarbejde, at vi får en god dom i dag, så jeg kan kun være tilfreds, siger Dorthe Lysgaard i en kommentar.

Forsvarer Jan Schneider oplyser, at dommen vil blive anket til landsretten.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Magnussen får god nyhed efter...
bt.dk
Officielt: FCK præsenterer ny spiller
bt.dk
8-årig dreng er blevet fundet
bt.dk
Rose fik et opkald, hun ikke skulle...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx