Af Ritzau - 15/01-17 11:43

Bayern køber to profiler hos konkurrentBayern køber to profiler hos konkurrent

Niklas Süle og Sebastian Rudy skifter om et halvt år Hoffenheim ud med Bayern München.

Bayern München har allerede sikret sig de første forstærkninger fra næste sæson.

1. juli skifter 21-årige Niklas Süle og 26-årige Sebastian Rudy begge til storklubben fra ligakonkurrenten Hoffenheim.

Det meddeler Bayern München på klubbens hjemmeside.

Forsvarsspilleren Süle og midtbanemanden Rudy har begge været med til at føre Hoffenheim ubesejret gennem Bundesligaens efterårssæson, og de gode præstationer har banet vej for klubskiftet.

Bayern-formand Karl-Heinz Rummenigge glæder sig over tilgangen af de to spillere, der begge har opnået landskampe for Tyskland i efterårssæsonen.

- Vi er meget glade for, at de tilslutter sig til os. Det er en investering i Bayern Münchens fremtid at købe to tyske landsholdsspillere.

- Sebastian Rudy skifter gratis, mens Niklas Süle bliver købt. Vi har indgået en fair pris efter forhandlinger med Hoffenheim, siger Rummenigge.

Bayern München har overvintret som nummer et i Bundesligaen, som går i gang igen på fredag. Her skal mesterholdet en tur til Freiburg.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx