Af Ritzau - 27/04-17 13:54; Opdateret: 27/04-17 14:39

Russisk krigsskib synker efter kollision i SortehavetRussisk krigsskib synker efter kollision i Sortehavet

Det russiske krigsskib Liman er sunket, efter at det stødte sammen med et fragtskib ud for Tyrkiets kyst.

Et russisk krigsskib ved navn Liman er sunket efter et sammenstød med et fragtskib fra Togo i Sortehavet, oplyser Tyrkiets kystvagt.

Hele skibets besætning er blevet evakueret, tilføjes det.

- I øjeblikket er samtlige russiske sømænd, 78 personer, hvis forskningsskib stødte sammen med et fragtskib i Sortehavet, blevet reddet.

- Ingen er døde eller savnede, siger en talsmand til det russiske nyhedsbureau Tass.

Der var tidligere meldinger om, at 15 russiske soldater var savnet.

De russiske sømænd er blevet fragtet væk af to af den tyrkiske kystvagts motorbåde.

Ulykken fandt sted cirka 40 kilometer nordvest for Istanbul.

Skibet fra det vestafrikanske land havde kvæg om bord. Men skibet tog ingen skade af sammenstødet, skriver Tass.

Sammenstødet kan være sket på grund af tåge, som har gjort det svært at se ordentligt.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx