Af Ritzau - 21/12-16 11:50

Berlinere nægter at lade frygten tage byen som gidselBerlinere nægter at lade frygten tage byen som gidsel

Det vækker opsigt, at et julemarked blev angrebet, men byens borgere vil ikke lade sig kue af frygten.

Føreren af den lastbil, der mandag aften smadrede ind i træboder og mennesker på et julemarked i Berlin, er stadig på fri fod.

Angrebet, der fandt sted fem dage før jul, kostede 12 mennesker livet, og 24 sårede var natten til onsdag stadig på hospitalet.

Alligevel lader frygten ikke til at have overtaget Berlin. Ifølge de personer, som Ritzaus udsendte journalist har talt med, var det blot et spørgsmål om tid, før Berlin blev ramt.

Men angrebet har sat sig i sindet på grund af omstændighederne.

- Det går ikke, det er juletid, og folk glæder sig til juleaften og er på julemarked med deres børn, og så kommer en lastbil rundt om hjørnet. Jeg er uden ord.

- Jeg er ikke bange, man må forblive stærk. Vi er tyskere, vi kæmper altid, og så må vi se, hvad der sker med gerningsmanden. Forhåbentlig fanger de ham, siger en ung fyr ved navn Pascal Gesswein, som arbejder i en bod på et af byens mange julemarkeder.

Julemarkederne blev holdt lukket tirsdag, men åbner så småt over hele byen onsdag med undtagelse af det omkring Gedächtniskirche, hvor anslaget fandt sted.

Blandt lokale og turister er markederne en populær tradition, der går helt tilbage til middelalderen.

Besøgende bliver mødt af en sød duft af brændte mandler og varme drikke, og der kan handles chokolader, læderværk og schneeballen til den søde tand.

At angrebet skete mod et julemarked vækker opsigt blandt berlinere.

- Det er skrækkeligt og så lige op mod jul. Tænk at angribe kvinder, børn og ikke mindst vores julemarkeder.

- Jeg er ikke bange, selv om gerningsmanden er på fri fod, for det skal man ikke være. Og politiet lader til at have det under kontrol. Livet går videre, siger en midaldrende mand, som ikke ønsker sit navn frem.

Rundt i byen er det tyske flag og Berlins eget med en bjørn i midten på halvt ved vartegn, hoteller og ambassader.

Opbakningen til byen går igen på de improviserede mindesmærker, som findes ved nogle af byens vartegn. Der efterlades lys, blomster og beskeder, som folk samles omkring.

- Berlin forbliver Berlin, indledes en besked og slutter med ordene: Fri for had.

- Berlin forbliver en fredelig by. Sammen mod vold og terror, lyder en anden.

Den tyske kansler, Angela Merkel, sagde tirsdag, at man må formode, at der er tale om et terrorangreb.

Den hidtil eneste mistænkte - en 23-årig pakistansk asylansøger - blev løsladt sent tirsdag, fordi der ikke var nok beviser til at tilbageholde ham.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

FCK-profil med overraskende...
bt.dk
BTs Formel 1-ekspert: Kom så, Grosjean!
bt.dk
Bestilte håndbajere til delegationen:...
bt.dk
Dommedags-scener på den jyske hede:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx