Af Ritzau - 23/12-16 21:33

Sportsdomstol udelukker russisk atletiktræner i ti årSportsdomstol udelukker russisk atletiktræner i ti år

Vladimir Mokhnev er af CAS blevet udelukket ti år for sin medvirken i russisk dopingskandale.

Ti års udelukkelse. Sådan lød dommen fredag fra sportsdomstolen CAS til den russiske atletiktræner Vladimir Mokhnev.

Det skriver CAS i en pressemeddelelse.

Vladimir Mokhnev blev straffet for at have været i besiddelse af doping og at have administreret det for russiske udøvere.

Mokhnev er tidligere træner for whistleblower Yuliya Stepanova, der var med til at få den russiske dopingskandale til at rulle.

Hun gik til Det Internationale Dopingagentur (Wada) og satte derved gang i den omfattende efterforskning. Nu lever hun i skjul i USA.

Af fredagens pressemeddelelse fremgår det, at den russiske mellemdistanceløber Anastasija Bazdyreva bliver straffet med to års udelukkelse. Hun blev testet positiv i august 2015.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx