Af Ritzau - 14/03-17 14:00

Torres er klar til comeback efter tur på hospitaletTorres er klar til comeback efter tur på hospitalet

Atletico Madrid-træner Diego Simeone regner med, at Fernando Torres kan spille onsdag mod Bayer Leverkusen.

Fernando Torres forventes at gøre comeback for Atlético Madrid onsdag aften mod Bayer Leverkusen i Champions League.

Det er mindre end to uger siden, at den spanske angriber blev indlagt på hospitalet, efter at han mistede bevidstheden i en ligakamp mod Deportivo La Coruña.

Torres trænede for første gang igen mandag, og Atletico-træner Diego Simeone regner med at have sin angriber med.

- Vi tror på, at han er klar onsdag, siger Simeone.

Selv om flere rundt omkring Atlético Madrid frygtede det værste for Torres, så fik den 32-årige angriber lov til at forlade hospitalet mindre end et døgn efter uheldet.

Flere fans blev forskrækket, da Deportivo-spilleren Alex Bergantinos gik hårdt ind i en hovedstødsduel med Torres, der faldt til jorden.

Uheldet blev straks et stort debatemne på de sociale medier.

Atlético Madrid vandt det første opgør mod Bayer Leverkusen med 4-2. Spanierne har derfor gode chancer for at spille sig frem til kvartfinalerne, når duellen afgøres onsdag i den spanske hovedstad.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx