Af Ritzau - 30/12-16 19:54

FCM-træner er ramt efter uforklarligt pokalnederlagFCM-træner er ramt efter uforklarligt pokalnederlag

Kristian Kristensen havde svært ved at forklare sit holds pokalnedtur, men anerkendte Randers HK-præstation.

FCM Håndbold stillede op som klar favorit i fredagens pokalfinale hos kvinderne, men det lykkedes ikke at vinde Santander Cup for tredje år i træk.

Trods en god åbning og føring på 6-2 tabte FCM med 21-27 til Randers HK. FCM-træner Kristian Kristensen havde svært ved at forklare nederlaget.

- Det gør ondt, og det er hårdt lige nu, men i morgen er jeg nok mere afklaret. Men det er svært at forklare, hvordan vi kunne falde helt sammen efter den gode start.

- Det var som om, vi kun kørte på et ud af to batterier. Men når et nederlag er svært at forklare, skal man være stor nok til at kreditere vinderen. Randers gjorde det godt, siger Kristian Kristensen.

Han mente, Randers var skarpest i begge ender af banen og derudover havde en fremragende målvogter i Cecilie Greve.

- Cecilie Greve var meget velspillende, og vi misbrugte for meget. Det må jeg tage på min kappe, for så kom vi ikke til de rigtige chancer, erkender træneren.

Landsholdsfløjen Trine Østergaard forstod heller ikke holdets pauvre indsats. Optakten havde ikke fejlet noget.

- Vi havde et godt taktikmøde og var bevidste om ikke at undervurdere Randers, der har spillet op med mange gode hold. Men vi ramte ikke vores topniveau, og så vinder man ikke en pokalfinale, siger Trine Østergaard.

- Vi fik ellers en god start og fik løbet vores kontraer, men så gik vi i stå og formåede ikke at trække os op.

- De fik en god start på anden halvleg og havde mere energi end os, så de kunne vinde sikkert, lyder det fra fløjspilleren.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx