Af Ritzau - 31/01-17 10:26

Ingeniører vil have flere lempelser i uddannelsesloftIngeniører vil have flere lempelser i uddannelsesloft

Selv om lempelse af lov om uddannelsesloft ikke løser problem med ingeniørmangel, er der ros fra ingeniører.

Det såkaldte uddannelsesloft, som et flertal i Folketinget vedtog i december, har mange kritikere.

Nu kommer partierne bag loven så kritikerne i møde ved at lempe loven en smule. Lempelserne bliver præsenteret tirsdag formiddag.

En af lempelserne indebærer ifølge TV2, at det fremover bliver muligt at tage en ny uddannelse. Men først seks år efter, at man har taget sin første uddannelse.

Det får rosende ord med på vejen fra Ingeniørforeningen Ida, der har været meget kritisk over for loven.

Men der ikke ligefrem jubel at spore fra foreningen.

- Det løser selvfølgelig ikke vores problem, at der skal gå seks år, men det er et skridt i den rigtige retning, og derfor vil jeg gerne se, hvad de rent faktisk præsenterer, for at se om der kommer nogle undtagelser til reglen om de seks år, siger formand Thomas Damkjær Petersen.

Ifølge en prognose fra den teknologiske alliance Engineer the future vil der nemlig mangle 9300 ingeniører i 2025.

- Vi er da rigtig glade for, at de lemper. De skal have ros for at tage imod kritik, når vi har sagt, at det var en rigtig dårlig idé at indføre forbud mod dobbeltuddannelse. Så vi siger ja tak til enhver lempelse, tilføjer han.

Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti, som vedtog lovændringen, kaldte loven en begrænsning af dobbeltuddannelse. Derimod betegnede modstanderne loven som et skadeligt uddannelsesloft.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx