Af Ritzau - 04/01-17 17:04

Fransk præsidentkandidat ønsker ecu i stedet for euroFransk præsidentkandidat ønsker ecu i stedet for euro

Partiet Front National har agiteret for, at Frankrig bør træde ud af den fælles europæiske valuta, euro.

Landene i eurozonen bør opgive valutaen euro og i stedet vende tilbage til en struktur med nationale valutaer sammen med fælles overordnet valuta som i perioden med ecu, siger lederen af Frankrigs Front National, Marine Le Pen, til Reuters.

Le Pen, som håber at blive valgt som Frankrigs præsident i maj, siger samtidig, at Frankrigs nationale gæld vil blive opgjort i en national valuta, hvis hun bliver landets leder.

Le Pen har længe agiteret for, at Frankrig bør træde ud af den fælles europæiske valuta, men hun har ikke sagt noget nærmere om, hvordan det kan ske.

Ecu'en eksisterede længe ved siden af de nationale valutaer, siger hun og tilføjer:

- En national valuta, som eksisterer side om side med en fælles valuta, ville ikke have nogen konsekvenser for det almindelige dagligliv i Frankrig, siger Le Pen.

Ecu'en blev brugt som enhed i perioden forud for indførelsen af den fælles mønt, euro, i 1999.

Le Pen's næstformand, Florian Philippot, siger, at det monetære samarbejde med andre lande, som Le Pen nævner, ikke betyder, at hun har ændret holdning i forhold til hendes krav om, at Frankrig igen skal have monetær suverænitet.

- En valuta i forbindelse med ecu-modellen er ikke en valuta, man har i sin tegnebog eller på en bankkonto. Det er en referencevaluta mellem to lande, siger han.

- Det kunne være en model - måske et overgangssystem, siger han.

De fleste iagttagere venter, at Socialisterne vil tabe både præsidentvalget i foråret og det efterfølgende valg til Nationalforsamlingen.

Meningsmålingerne peger klart i retning af, at Le Pen vil komme ud i et opgør i en anden valgrunde mod de konservative Republikaners kandidat, François Fillon.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx