Af Ritzau - 12/03-17 16:57

Sydkoreanere smadrer dansk damedoubles All England-drømSydkoreanere smadrer dansk damedoubles All England-drøm

Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen måtte se sig slået i to sæt af sydkoreanere i All England-finale.

Det er fortsat 52 år siden, at en dansk damedouble-duo har vundet badmintonturneringen All England.

Og succeskvinderne Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen mangler fortsat den prestigefyldte titel i deres imponerende sejrs-cv.

Tidligere i karrieren har de begge stået i mixeddouble-finalen og tabt, og heller ikke i deres første finale i Birmingham sammen, formåede de at gå hele vejen.

Andenseedede Rytter Juhl og Pedersen tabte finalen med cifrene 18-21, 13-21 til sydkoreanerne Chang Ye Na og Lee So Hee, der er seedet fire.

Første sæt var intenst og tæt, men sydkoreanerne var en klasse bedre i andet sæt.

Danskerne startede som lyn og torden og kom på 3-0, men tabte derefter seks bolde i træk. Sydkoreanerne tog initiativet i duellerne, og danskernes defensiv kunne ikke forhindre modstanderne i at komme foran 12-8.

Men ved denne stilling satte en Rytter Juhl-smash en stime i gang, som gav dansk føring på 14-12 efter seks vundne point på stribe.

Danskerne lå lunt til sætsejren ved 17-14, men sydkoreanerne udlignede til 17-17 efter en maratonduel, der rummede alt.

Det gav dem overtaget i slutningen af sættet, hvor danskerne sendte to bolde marginalt ud af banen og én i nettet, så 18-17 blev til 18-20 og kort efter sydkoreansk sætsejr.

Sydkoreanerne tog momentum med ind i andet sæt, hvor de kom på 4-0 ved at tage i alt otte point i træk, og selv om Rytter Juhl og Pedersen kom bedre i gang kæmpede med at komme helt op.

Danskerne var på 3-5 og 8-11, men modstanderne var utroligt velspillende i alle spillets facetter og bragte sig på 19-10.

Efter 47 minutter var ballet forbi, da Kamilla Rytter Juhl sendte fjerbolden i nettet til sydkoreansk jubel.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx