Af Ritzau - 03/07-17 16:17

Säpo: Sverige er hjem for 3000 jihadisterSäpo: Sverige er hjem for 3000 jihadister

Sikkerhedspolitiet siger, at det kun er et fåtal, som både har hensigt og formåen til at begå angreb.

Sverige er hjem for over 3000 ekstremistiske islamister. Det siger sikkerhedspolitiet Säpo's chef, Anders Thornberg, i et interview med det svenske nyhedsbureau TT.

Det er et tal, som er steget fra nogle få hundrede. Der er tale om næsten en tidobling på mindre end et årti.

Thornberg siger i et interview på et seminar i Visby, at baggrunden for tiltagende voldelige ekstremisme hovedsageligt skyldes en sofistikeret propaganda fra ekstremisterne i Islamisk Stat.

De nye tal fra Säpo blev første gang offentliggjort i en rapport i midten af juni.

Thornberg betoner, at det kun er et fåtal, som både har hensigt og formåen til at begå terrorangreb.

Antallet af voldsberedte ekstremister i venstreekstreme grupper og miljøorganisationer er sammenlagt på 600. Han siger, at tallene ikke ændrer ved det eksisterende trusselsniveau.

- Trusselsniveauet ligger stadig på forhøjet niveau. De nævnte tal indgår i de gældende vurderinger af trusselsniveauet, fastslår han.

Thornberg siger, at det er vigtigt at finde frem til dem, som kan og vil udføre angreb. Derfor er det vigtigt at følge alle personer i de miljøer, som går ind for vold.

Trusselsniveauet i Sverige har siden 2010 ligget på tre på en skala, der har fem trin.

Säpo fremlagde senest opgørelser over antallet af voldsindstillede ekstremister i 2010.

Dengang blev antallet af islamistisk motiverede ekstremister opgjort til 200. Samtidig var der omkring 100 i de to andre voldelige miljøer.

I Syrien og Irak presses Islamisk Stat tilbage på alle fronter. Men det medfører ikke nødvendigvis, at de voldelige islamistiske grupper i Sverige ændrer indstilling.

- Det kan også virke modsat, hvor nogle bliver motiveret til angreb, siger Ahn-Za Hagström, senioranalytiker hos Säpo.

Den nye situation betyder, at Säpo modtager langt flere informationer og efterretninger om mulige angreb. I år er der kommet 6000 henvendelser hver måned om formodet terrorisme og ekstremisme.

Det gælder både tips fra offentligheden og relevante informationer på internettet eller underretninger fra andre landes sikkerhedstjenester.

/ritzau/TT

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Gymnasieelever hærgede i offentlig...
bt.dk
Danske Lisbeth løsladt i Brasilien
bt.dk
Kronprins Frederiks ekskæreste i...
bt.dk
Michael Rasmussen indrømmer: Jeg var...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx