Af Ritzau - 15/12-16 12:39

Finsk keeper vil tage næste skridt i karrieren i ViborgFinsk keeper vil tage næste skridt i karrieren i Viborg

Viborg har skrevet kontrakt med den finske målmand Walter Viitala, der kommer fra mesterklubben IFK Mariehamn.

Når Viborgs spillertrup samles til første træning i det nye år, bliver det til mødet med en ny holdkammerat.

Viborg har torsdag hentet den 24-årige finske keeper Walter Viitala på en kontrakt, der løber til sommeren 2019.

- Jeg er rigtig glad og stolt og glæder mig til at tage det næste skridt i min karriere.

- Jeg undersøgte en del om klubben og byen, inden jeg skrev under, og efter mit besøg i Viborg er jeg kun blevet bekræftet i en masse gode ting, siger Viitala til klubbens hjemmeside.

- Det bliver spændende at komme til den danske Superliga, som er rigtig stærk, og jeg vil gøre, hvad jeg kan hver eneste dag for at hjælpe holdet.

- Nu glæder jeg mig bare til at komme i gang og møde mine nye holdkammerater, lyder det fra Viitala.

Viborg-direktør Morten Jensen byder den nye finske målmand velkommen.

- Ligesom på alle andre positioner, så ønsker vi også en skærpet konkurrencesituation på målmandsposten.

- Vi har fulgt Walter Viitala i et stykke tid, hvor han har gjort det rigtig godt i den finske liga og var stærkt medvirkende til at vinde mesterskabet i sidste sæson.

- Nu ser vi frem til at byde ham velkommen her i klubben, hvor han skal tage kampen op om pladsen i målet, siger direktøren.

Viitala stod samtlige 33 kampe i 2016 for IFK Mariehamn og havde med 18 clean sheets andel i, at klubben for første gang i historien løb med det finske mesterskab.

Det resulterede i, at den 190 centimeter høje målmand i efteråret blev udtaget til det finske A-landshold.

Viitala har første arbejdsdag i Viborg, når træningen starter 4. januar.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx