Af Ritzau - 17/05-17 17:09

Kristian Jensen tager kritik af Dong-salg til efterretningKristian Jensen tager kritik af Dong-salg til efterretning

Finansministeren siger efter Dong-kritik af Finansministeriet, at det er vigtigt at dokumentere sagsgange.

Finansministeriets embedsmænd regnes normalt for at være blandt de dygtigste på Slotsholmen i København. Men i sagen om salget af dele af Dong har embedsmændene svigtet.

Det fastslår Rigsrevisionen og Statsrevisorerne onsdag. De peger på, at flere centrale dokumenter ikke findes på Finansministeriets sager om kapitaludvidelsen.

Og at ministeriets overvejelser ikke i alle tilfælde er tilstrækkeligt dokumenteret.

Embedsmændene har heller ikke via konkrete beregninger eller detaljerede analyser dokumenteret, hvordan man nåede frem til indstillinger til regeringens magtfulde Økonomiudvalg og forligskredsen om valg af investorer.

Finansminister Kristian Jensen (V) siger i en skriftlig kommentar om kritikken:

- Jeg tager Rigsrevisionens kritik af, at der er dele af kapitaludvidelsen, der kunne være bedre dokumenteret, til efterretning.

- Jeg kan naturligvis ikke kommentere det daværende økonomiudvalgs interne overvejelser, men det er altid vigtigt at kunne dokumentere sagsgangene.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx