Af Ritzau - 08/12-16 15:45

Røde partier bakker op om ny fordeling på gymnasierRøde partier bakker op om ny fordeling på gymnasier

Tosprogede elever skal blandes med etnisk danske elever på alle landets gymnasier, siger R og SF.

Det er sundt for alle gymnasieelever at have klassekammerater, som ikke ligner dem selv.

Derfor glæder det De Radikales ungdomsuddannelsesordfører, Lotte Rod, at undervisningsministeren midlertidigt har givet gymnasier i Aarhus mulighed for at fravige reglerne for fordelingen af elever.

Det skal nemlig ikke være sådan, at der på nogle gymnasier udelukkende er etnisk danske elever, mens andre har en stor andel af tosprogede, siger hun.

- Jeg ville være klar til at lave reglerne om nu, for det har vi jo arbejdet på siden efteråret. Men jeg kan også godt se idéen i at lade skolerne i Aarhus lave deres egen model, som vi så kan blive inspireret af bagefter.

- Det kan jo være, at den faktisk bliver bedre, end det man havde fundet på ovre i undervisningsministeriet, siger hun.

Forargelsen var stor, efter at Langkaer Gymnasium i Aarhus-forstaden Tilst besluttede at opdele de nye 1.g-klasser efter elevernes etnicitet. Det skyldtes, at 80 procent af de nye elever har anden etnisk baggrund end dansk.

Det er netop på baggrund af den sag, at undervisningsminister Merete Riisager (LA) har givet det fordelingsudvalg, som Langkaer Gymnasium er omfattet af, dispensation til at fordele eleverne imellem sig, så enkelte skoler undgår store dele af tosprogede.

Andre af landets fordelingsudvalg har mulighed for at søge om en lignende dispensation, hvis de har samme udfordring.

Uddannelsesordfører for SF, Jakob Mark, er glad for, at ministeren sætter en forsøgsordning i gang.

- Det er et skridt i den rigtige retning, men vi mener slet ikke, at der er behov for at prøve med at forsøg først. Vi skal bare i gang. Og det har vi allerede stillet forslag om, siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx