Af Ritzau - 06/12-16 09:49; Opdateret: 06/12-16 10:13

TV2 lukker ned for TV2 Business til nytårTV2 lukker ned for TV2 Business til nytår

Den digitale kanal TV2 Business stopper med at sende efter lidt mere end et halvt år i luften.

TV2 Business nåede ikke at få ret mange måneder i luften, før stikket blev trukket igen.

Den digitale tv-kanal, der blev lanceret som en app i maj, lukker ved årsskiftet. Det skriver TV2 i en pressemeddelelse.

- Vi må desværre konstatere, at TV2 Business som selvstændig digital kanal ikke har levet op til vores forventninger om antallet af abonnenter.

- Vi har via et innovativt produkt leveret en stærk og tæt dækning af erhvervslivet, men vi har mistet troen på, at kanalen på sigt kan blive en overskudsforretning, siger TV2's digitale direktør, Anders Blauenfeldt.

I stedet vil erhvervsstoffet fremover udkomme på andre af TV2's platforme, herunder TV2 News og tv2.dk.

- Vi har fulgt erhvervslivet tæt i både vores løbende nyhedsopdateringer og i magasinprogrammerne.

- Det fortsætter vi naturligvis med, siger Jacob Kwon, der er nyhedschef på TV2 Nyhederne.

TV2 arbejdede oprindeligt sammen med Berlingske om at starte en ny tv-kanal med erhvervsstof.

Samarbejdet blev annonceret i januar 2015 med planer om at udkomme samme forår.

Opstarten blev dog udskudt, og i november sidste år trak Berlingske sig fra samarbejdet. TV2 besluttede sig herefter for at fortsætte på egen hånd.

Lukningen betyder, at tre fastansatte medarbejdere afskediges.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Michael Dyrby: Kære Kronprins - her...
bt.dk
Wozniacki klar til ny Grand...
bt.dk
'Skyldige' Ramos om Salah-skade:...
bt.dk
Efter vanvittigt drømmemål: Real...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx