Af Ritzau - 06/12-16 11:37

Populær kvindelig politiker i Indien døde pludseligtPopulær kvindelig politiker i Indien døde pludseligt

Indiens premierminister, Narendra Modi, er fløjet til Chennai for at sørge over tab af Jayalalithaa Jayaram.

De indiske myndigheder frygter uroligheder i delstaten Tamil Nadu, efter at en populær og omstridt minister, Jayalalithaa Jayaram, døde på et hospital i millionbyen Chennai (tidligere kendt som Madras) i delstaten Tamil Nadu.

Titusindvis af mennesker samledes tirsdag uden for en mindehal i delstatens hovedstad, hvor Jayalalithaas båre var indhyllet i det indiske flag.

Mange græd og slog sig for brystet i sorg.

Begravelsen finder sted senere på dagen.

Den indiske premierminister, Narendra Modi, er fløjet til Chennai for vise sin sorg sammen med flere andre regeringsmedlemmer.

- Jayalalithaas særlige bånd til andre mennesker, hendes omsorg for de fattige, for kvinderne og for de socialt udstødte vil altid være en kilde til inspiration, siger Modi i et mindeord om den populære politiker.

Hverken Modis regerende parti, Bharatiya Janata, eller Kongresspartiet, har nogen magtbase i Tamil Nadu, selv om de har kæmpet for at få det i årevis.

Jayaram, som var en succesfuld skuespiller, inden hun blev politiker og minister, blev indlagt på et hospital med hjerteproblemer søndag.

Mandag kom meddelelsen om den 68-årige politikers død.

Tusindvis af politifolk er blevet udkommanderet i gaderne, Skoler er blevet lukket, og der er indført en sørgeperiode på dage i delstaten.

For to år siden blev Jayalalithaa Jayaram i en kort periode tilbageholdt og anklaget for korruption. Det førte til, at flere af hendes tilhængere begyndte at såre sig selv i protest mod myndighederne.

Den afdøde politikers tidligere filmstjernestatus har bidraget til, at hun af mange blev opfattet som guddommelig af sine fans. Hun er kendt som "Amma" eller "Mor" blandt sine mange tilhængere.

-Jayalalithaa Jayaram begyndte i 1990'erne at komme ud i mange hårde kampe om de vigtigste politiske poster i sin delstat med den indflydelsesrige Muthuvel Karunanidhi.

Hun var ledende minister i sin delstat i fem perioder og styrede sit parti Aiadmk med jernhånd.

Delstaten er økonomisk betydningsfuld og base for bilfabrikker som Fort, Daimler, Hyundai og Nissan samt it-firmaet Cognizant.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Se billedet: TV-ekspert raser over...
bt.dk
Historisk kro brændt ned til grunden
bt.dk
Kendt tv-ekspert boede på krisecenter...
bt.dk
Annette Heick: Er din kone blevet mand?
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx