Af Ritzau - 30/01-17 09:14

Fakta: Tre angreb mod canadiske moskéerFakta: Tre angreb mod canadiske moskéer

Der har været flere tilfælde af hærværk mod moskéer i Canada i de senere år. Skyderier er sjældne.

Mindst seks personer er dræbt under et skyderi i en moské under aftenbønnen søndag i den canadiske by Québec. Otte personer er såret.

Motivet bag ugerningen er endnu ukendt.

Modviljen mod muslimer er de seneste år vokset i Canada.

I 2015 var et forbud mod niqab - der dækker hele ansigtet med undtagelse af øjnene - et stort tema i valgkampen, især i Quebec. Et stort flertal var for et forbud i det offentlige rum.

Masseskyderier er sjældne i Canada, men der har været flere tilfælde af hærværk mod moskeer.

* I 2013 blev en moské i Quebec-provinsen udsat for hærværk og overdynget med griseblod.

* I 2015 blev der sat ild til en moské i Ontario-provinsen. Det skete dagen efter angrebet i Paris 13. november.

* I 2016 blev et afskåret grisehoved efterladt foran den moské, der søndag blev angrebet. Det skete under ramadanen.

Kilde: Reuters.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx