Af Ritzau - 01/03-17 21:39

Barcelona sejrer med tenniscifre over bundholdBarcelona sejrer med tenniscifre over bundhold

Barcelona spillede sig op på førstepladsen i Spanien, da klubben vandt med 6-1 hjemme over Sporting Gijón.

FC Barcelona var i hopla, da klubben onsdag aften spillede sig op på førstepladsen i Primera Division.

Den spanske fodboldklub sejrede hele 6-1 hjemme over Sporting Gijón, der ligger tredjesidst.

Dermed har Barcelona været særdeles hårde ved Sporting Gijón i denne sæson. I september vandt Lionel Messi og co. 5-0 på udebane.

I onsdagens kamp blev et hurtigt mål af Messi fulgt op af et selvmål, og så var hjemmeholdet foran 2-0 efter lidt mere end ti minutters spil.

Sporting Gijón fik dog reduceret til 1-2, inden Barcelona tog fat igen.

Luis Suarez gjorde det til 3-1 før pausen, og i begyndelsen af anden halvleg sørgede hans afløser, indskiftede Francisco Alcacer, for scoringen til 4-1.

20 minutter inde i anden halvleg sendte Neymar med et smukt udført frispark Barcelona på 5-1, og Ivan Rakitic fuldendte tenniscifrene med sin scoring kort før tid.

Barcelona fører Primera Division med 57 point for 25 kampe.

Senere onsdag aften kan Real Madrid dog erobre førstepladsen tilbage, hvis hovedstadsklubben som forventet vinder hjemmekampen mod Las Palmas.

Real Madrid har 55 point for 23 kampe før onsdagens kamp.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx