Af Ritzau - 04/03-17 01:25

McIlroy slår sig til tops i PGA-turnering i MexicoMcIlroy slår sig til tops i PGA-turnering i Mexico

En eagle pyntede på Rory McIlroys scorekort, mens masser af bogeys skæmmede Thorbjørn Olesens runde.

Rory McIlroy er halvvejs gennem PGA-turneringen i Mexico City på førstepladsen.

Nordireren gik fredagens bedste runde i 65 slag, og han er efter 36 huller alene på førstepladsen i ni slag under par.

På de første ni huller lavede McIlroy fire birdies, og på hullerne 13, 14 og 15 blev det til yderligere to birdies samt en af de sjældne eagles (to slag under par, red.). Dertil kom to bogeys.

Tre spillere, deriblandt den amerikanske veteran Phil Mickelson, er to slag efter på andenpladsen.

Søren Kjeldsen og Thorbjørn Olesen halser langt efter de førende. Kjeldsen er nummer 56 efter en runde i par, mens hans yngre landsmand faldt 25 pladser tilbage til nummer 72.

Seks bogeys samt en dobbeltbogey på et par fem-hul blev det til for Thorbjørn Olesen, som endte med en score i seks slag over par. Dermed er han samlet otte slag over par.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx