Af Ritzau - 15/12-16 09:05

Brexit handelsaftale kan tage ti år at få på pladsBrexit handelsaftale kan tage ti år at få på plads

Briternes udsending til EU antyder, at tidsperspektivet for brexit-forhandlinger er undervurderet.

Det kan tage helt op til ti år at få forhandlet en brexit-handelsaftale på plads, og det kan stadig slå fejl, siger Storbritanniens udsending til EU til den britiske regering under premierminister Theresa May. Det oplyser BBC.

Ivan Rogers, som er Storbritanniens udsending til EU, advarer om, at det blandt de europæiske lande er den udbredte opfattelse og forventning, at en handelsaftale mellem Storbritannien og EU efter briternes udtræden først vil komme på plads først eller midt i 2020'erne.

Og de nationale parlamenter i medlemslandene vil kunne forsinke processen yderligere, hvis de forkaster aftalen eller kræver ændringer til den.

Premierminister May's kontor siger, at regeringen ikke anerkender de synspunkter, som den britiske diplomat giver udtryk for.

Ivan Rogers har antydet, at de europæiske ledere venter en frihandelsaftale med briterne snarere end et fortsat britisk medlemskab af Det Indre Marked.

De private råd, som EU-udsendingen har tilkendegivet, står i kontrast til den britiske regering officielle linje. Den insisterer på, at EU-traktatens artikel 50 sikrer en tilstrækkelig forhandlingsperiode på to år.

Den britiske premierminister har tidligere sagt, at hun i marts vil aktivere EU-traktatens artikel 50, som formelt sætter gang i Storbritanniens proces med at forlade EU.

Den britiske finansminister, Philip Hammond, erklærede tidligere i denne uge, at det vil være "gavnligt, hvis der bliver brugt mere end to år på Storbritanniens udtræden af EU."

Hammond siger, at det britiske erhvervsliv og landets "finansielle stabilitet" vil blive skadet, og han appellerer til "eftertænksomme politikere, om at støtte en overgangsperiode".

EU-Kommissionens brexit-forhandler, Michel Barnier, sagde i sidste uge, at forhandlingerne om den britiske exit fra EU kun kommer til at vare omkring halvandet år.

Det betyder, at forhandlingerne om den britiske udmeldelse skal være afsluttet i oktober 2018, så betingelserne for udmeldelsen og det nye forhold mellem EU og Storbritannien kan nå at blive formelt vedtaget i tide.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx