Af Ritzau - 18/06-17 03:59; Opdateret: 18/06-17 04:53

Bombeangreb mod indkøbscenter dræber tre i ColombiaBombeangreb mod indkøbscenter dræber tre i Colombia

Lørdag blev et af Colombias travleste shoppingcentre angrebet med en bombe. Ung fransk kvinde blandt de døde.

En bombe har dræbt tre personer, inklusive en 23-årig frank kvinde, i et shoppingcenter i Colombias hovedstad, Bogota, lørdag.

Ni meldes såret. Det oplyser myndighederne i landet.

Vidner fortæller, at de blev evakueret fra centrets biografer og butikker. Det skete, efter at en bombe på et kvindetoilet på anden sal af centret blev detoneret.

Adskillige ambulancer og brandbiler blev derefter tilkaldt til Centro Andino, der er et af Bogotas mondæne shoppingcentre i byens turistcentrum.

Byens borgmester, Enrique Penalosa, kalder angrebet en "kujonagtig terroraktion".

Han oplyser desuden, at den 23-årige franske kvinde, der omkom i eksplosionen, i de seneste seks måneder har arbejdet som frivillig blandt de fattige i landet.

Mistanken er hurtig blevet rettet mod landets største aktive oprørsgruppe, ELN. Gruppen påtog sig i februar skylden for et bombeangreb tæt på Bogotas tyrefægterstadion. Her blev en politibetjent dræbt, mens 20 civile blev såret.

Bogotas borgmester opfordrer især indbyggere i byens velhaverkvarterer til at være ekstra opmærksomme på tegn på nye angreb.

Imens forsøger efterforskere at finde ud, hvad bomben, der lørdag ramte shoppingcentret i Bogota, var fremstillet af.

Den colombianske regering underskrev sidste år en historisk fredsaftale med oprørsgruppen Farc.

ELN har også drøftet en fredsaftale med regeringen, men har hidtil afvist at lægge våbnene.

Sikkerheden i Bogota er blevet markant forbedret i løbet af de seneste ti år, i takt med at blusset på konflikten er aftaget.

/ritzau/AP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx