Af Ritzau - 18/12-16 20:00

IS tager skyld for bombe mod soldater i kø for at hæve lønIS tager skyld for bombe mod soldater i kø for at hæve løn

Mindst 49 soldater meldes dræbt af selvmordsbomber i Yemens næststørste by, Aden.

En selvmordsbomber har dræbt mindst 49 yemenitiske soldater søndag morgen. Han detonerede en sprængladning ved en forsamling i byen Aden, der ligger i det sydlige Yemen.

Den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) hævder at stå bag angrebet. Det oplyser gruppen via sin nyhedskanal Amaq flere timer efter eksplosionen.

Foruden de knap 50 dræbte er 60 soldater såret. Det oplyser myndighederne i Yemen.

Angrebet var tilsyneladende rettet mod en gruppe soldater, som var samlet for at hente deres løn i den nordøstlige del af Aden.

Bomben blev udløst blandt soldaterne, der er fra al-Solban basen i al-Arish distriktet.

Angrebet kommer otte dage efter et lignende bombeangreb i byen. Det har jihadister fra Islamisk Stat ligeledes taget ansvaret for. Det angreb kostede 48 soldater livet og sårede 29 andre.

I en meddelelse offentliggjort via Amaq identificerer IS selvmordsbomberen som en ung mand. Han udløste ifølge gruppen en bombevest midt i forsamlingen.

Billeder viser angiveligt angrebet og bombemanden iført en hvid vest ved siden af et IS-flag.

Myndighederne i Yemen har i månedsvis bekæmpet jihadister, der er aktive i den sydlige og østlige del af det krigshærgede land.

Islamisk Stat og al-Qaeda har udnyttet konflikten mellem Yemens regering og houthi-oprørere i landet til at styrke deres position i store dele af det sydlige Yemen.

De to militante grupper har foretaget en byge af angreb i byen Aden, der er Yemens næststørste.

Byen er også hovedkvarter for den internationalt anerkendte regering. Regeringens styrker blev tvunget til at trække sig fra hovedstaden sidste år.

Siden marts 2005 har en saudi-ledet koalition støttet de regeringstro styrker med at bekæmpe houthi-bevægelsen.

Krigen i Yemen har kostet mere en 7000 mennesker livet. Halvdelen af dem er civile.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ny fupside kan snyde dig for...
bt.dk
Vigtig bro lukker i knap et halvt år:...
bt.dk
Jeg blev ringet op af en fremmed...
bt.dk
Har fem børn og 18 år yngre kæreste:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx