Af Ritzau - 16/12-16 08:03

Undgå den tætte juletrafik: Her skal du køreUndgå den tætte juletrafik: Her skal du køre

Færre fridage op til juleaften betyder, at der bliver trængt på vejene og i togene. Der er dog stadig gode tidspunkter at rejse på.

Julen står for døren med flæskesteg, gaver og julehygge. For mange venter lækkerierne dog i den anden ende af landet, og det betyder ofte en tog- eller biltur på tværs af kongeriget.

Desværre for de langdistancerejsende er der ekstra tryk på både vejene og skinnerne i år.

Det er nemlig en såkaldt arbejdsgiverjul med få fridage op til højtiden.

- Hvis nu dagen før juleaften havde været en lørdag eller en søndag, havde det set anderledes godt ud, siger Charlotte Vithen, som er områdechef for trafikledelse hos Vejdirektoratet.

Det betyder, at trafikken vil klumpe sig sammen lige op til juleaften. Mange vil derfor enten køre torsdag og i særdeleshed fredag mellem klokken 14 og 20.

Vil man undgå den massive trafik, skal man derfor styre uden om de to dage, lyder rådet.

- Den 24. december ser i vores prognoser ikke ud til at være så problematisk. Det er meget bedre at køre den 24. end den 23., siger Charlotte Vithen.

Trafikken vil ifølge Vejdirektorat være værst ud af København og hen over Fyn mod Jylland, og mellem Kolding og Aarhus. I dagene efter jul den 25. og 26. december er trafikken værst den anden vej.

Også hos DSB melder man om mange passagerer på få dage. Pladsbilletterne til den 22. og 23. er ved at være udsolgt, og faktisk ligger salget 10-15 procent højere i år i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Især den 23. december mellem klokken 9 og 17 vil der være tryk på, siger informationschef i DSB, Tony Bispeskov.

- Vi har ligget stabilt over sidste års salg med hensyn til pladsbilletter. Det vil sige, at vil man have en siddeplads og være sikker på at få den, så er det nu, man skal investere de 30 kroner, som den koster, siger han.

Vil man undgå den værste trængsel og alarm, kan man med fordel rejse i ydertidspunkterne den 22. og 23. eller på selve Juleaftensdag. Her er der ifølge DSB også stadig billigere Orange-billetter til salg.

DSB transporterer traditionelt omkring 200.000 danskere på juleferie, og størstedelen af dem krydser Storebælt, da det er trafik vest på fra København i dagene op til jul, der er mest af.

Modsat går trafikken så i dagene efter jul. Den 26. og 27. er de store hjemrejsedage.

- De dage plejer traditionelt at være lidt mere stille og rolige. Men skal man ud, skal man også hjem. Så når man bestiller udrejsen, kan man lige så godt bestille hjemrejsen, siger Tony Bispeskov.

Fakta: Gode rejsetip:

- Kør uden for spidsbelastningstidspunkterne fra klokken 14 til 20 den 23. december.

- Tag afsted i god tid, da der kan ske noget undervejs.

- Hold dig ajour med trafiksituationen.

Kilde: Vejdirektoratet.

/ritzau/FOKUS

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Efter bruddet: Det skal der ske med...
bt.dk
Ronaldo chokerer under interview: Er...
bt.dk
Morgan Freeman i knæ: Mit liv kan...
bt.dk
Kæmpe Hollywood-stjerne er blevet...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx