Af Ritzau - 04/07-17 05:32; Opdateret: 04/07-17 06:37

Ti personer er dræbt i eksplosion på tøjfabrik i BangladeshTi personer er dræbt i eksplosion på tøjfabrik i Bangladesh

Fabrik ramt af eksplosion ejes af firma, der leverer tøj til europæiske kunder, deriblandt Danmark.

Ti personer er omkommet, og et endnu større antal er kommet til skade, i en eksplosion på en tekstilfabrik i Bangladesh. Ulykken skete sent mandag aften lokal tid, da en kedel eksploderede.

Fabrikken, der ligger tæt på hovedstaden Dhaka, ejes af et lokalt firma, Multifabs Limited.

Selskabet leverer striktøj til tøjfirmaer i flere europæiske lande, deriblandt Danmark. Det fremgår af firmaets hjemmeside.

- Ni personer blev dræbt, og én døde på hospitalet, oplyser en person fra brandmyndighederne.

Selskabet oplyser, at alt fungerede på fabrikken, og at kedlen for nylig har været gennem et servicegennemsyn.

- Det var en ulykke. Alt var fint, siger Mahiuddin Faruqui, der er bestyrelsesformand og administrerende direktør for Multifabs, til Reuters.

Bangladesh er et lavtlønsland, som tiltrækker mange af de vestlige landes store producenter af tøj og fodtøj.

Forholdene for landets fabriksansatte er ofte blevet kritiseret af ngo'er, og der har været flere dødsulykker de seneste år.

Den værste fandt sted i foråret 2013. 1138 mennesker mistede livet, da en ni etager høj tøjfabrik i udkanten af hovedstaden, Dhaka, kollapsede.

Det kom efterfølgende frem, at ejerne ulovligt havde opført flere etager, end konstruktionerne til sidst kunne bære.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Var med på arbejde: Alexandra udtaler...
bt.dk
Rystende teori om spøgelsesflyet: 'Vi...
bt.dk
Alvorlig ulykke: Mand kørt på...
bt.dk
Brandfolk vil være til stede hele...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx