Af Ritzau - 04/06-17 15:14

Wozniacki i kvartfinalen: Vind drillede mod KuznetsovaWozniacki i kvartfinalen: Vind drillede mod Kuznetsova

Vinden var en ekstra udfordring for Caroline Wozniacki, da hun spillede sig videre til kvartfinalen i Paris.

Caroline Wozniacki trodsede en drilske vind i søndagens sejr over Svetlana Kuznetsova ved French Open.

Danskeren sikrede sig en plads i kvartfinalen med en sejr på 6-1, 4-6 og 6-2.

- Vi har altid hårde kampe, ofte ender det i tre sæt, så jeg vidste, at det ikke ville blive nemt, siger Wozniacki til Eurosport.

- I andet sæt kom vinden, og det gjorde det svært.

- Det handlede om at forsøge at få et parti hjem, når man stod på den ene side af nettet og holde momentum på den anden side, forklarer hun.

Generelt er hun godt tilfreds med sit spil under French Open efter en optakt med en del ufrivillige pauser på grund af skader.

- Jeg løber godt og bevæger mig godt, siger hun og fortæller, at strategien mod Kuznetsova var at spille aggressivt.

Det er første gang i syv år, at Caroline Wozniacki er nået frem til kvartfinalerne på gruset i Paris.

- Det er længe siden sidst og kun anden gang, at jeg er nået så langt.

- Jeg er glad for mit spil og nyder det. Forhåbentlig kan jeg tage et skridt mere, siger danskeren.

I kvartfinalen venter enten Samantha Stosur eller Jelena Ostapenko.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx