Af Ritzau - 02/07-17 12:01

AGF henter venstreback hos østjysk superligakonkurrentAGF henter venstreback hos østjysk superligakonkurrent

AC Horsens mister den 23-årige forsvarsspiller Frederik Møller, der skifter til AGF på en treårig aftale.

AGF har været på rov hos AC Horsens og sikret sig venstrebacken Frederik Møller.

Den 23-årige forsvarsspiller har fået en kontrakt på tre år i den aarhusianske superligaklub.

- Første gang jeg hørte, at AGF kunne være en mulighed, var jeg med det samme interesseret.

- Hele klubben og byens opbakning tiltaler mig rigtig meget, og jeg er glad for, at det hele nu er faldet på plads, siger Frederik Møller om sin beslutning til AGF's hjemmeside.

Venstrebacken har tidligere i karrieren optrådt for FC Midtjylland, og derfor har han et godt kendskab til AGF-træner Glen Riddersholm og assistenttræner Lars Friis.

Riddersholm og Friis har også en fortid i FCM.

- Jeg ved, hvad de står for, og jeg ved, at hvis man lægger en arbejdsindsats for dagen, så får man også muligheden. Og det ved de, at de får fra mig, siger Frederik Møller.

I 2015/16-sæsonen var forsvarsspilleren med til at sikre AC Horsens oprykning til Superligaen. I sidste sæson blev det til 34 kampe i landets bedste fodboldrække.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx