Af Ritzau - 26/06-17 01:56

Drømmeslag fra bunker sikrer Jordan Spieth sejr i omspilDrømmeslag fra bunker sikrer Jordan Spieth sejr i omspil

Jordan Spieth er den første siden Tiger Woods til at vinde ti PGA-titler inden at være fyldt 24 år.

Jordan Spieth vandt søndag PGA-turneringen i Hartford Connecticut med et sjældent heldigt slag.

Efter søndagens afsluttende 18 huller måtte Spieth ud i omspil med Daniel Berger, da de to amerikanere begge var noteret for 12 slag under par.

Og det begyndte rigtig skidt for Spieth.

Først ramte han et træ med sit teeslag, men heldigt for ham sprang bolden tilbage på fairway. Han ramte også skævt på sit andet slag ind mod green, da bolden lagde sig til rette i en bunker.

Men så kom heldet, da han fra bunkeren slog op mod pinden cirka 20 meter væk. Bolden hoppede to gange på green, før den trillede ned i hullet til en usandsynlig birdie.

- At det bunkerslag gik i var fantastisk. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde vil opleve noget lignende, siger Spieth ifølge nyhedsbureauet AFP.

Med drømmeslaget har den 23-årige amerikaner nu vundet to turneringer på den amerikanske tour i år og ti i alt.

Han er dermed den eneste spiller ud over Tiger Woods, der har vundet ti PGA-titler inden at være fyldt 24 år. Woods havde 15 sejre.

Daniel Berger tog nederlaget i strakt arm.

- Det er kun Jordan, der gør den slags ting. Jeg spillede rigtig godt i dag. Selvfølgelig ønskede jeg at vinde, men lige nu er jeg bare målløs, sagde han efter konkurrentens vinderslag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx