Af Ritzau - 14/03-17 10:45; Opdateret: 14/03-17 11:34

FN: Syrien begik krigsforbrydelse med bomber mod vandanlægFN: Syrien begik krigsforbrydelse med bomber mod vandanlæg

Syriske fly kastede bomber mod vandforsyning. Det gik ud over 5,5 millioner mennesker, siger FN-kommission.

I december sidste år kastede syriske kampfly med overlæg bomber mod vandforsyningen nær Damaskus, slutter en FN-kommission.

Det betød, at 5,5 millioner mennesker kom til at stå uden vand, og det var en krigsforbrydelse.

Det konkluderer FN's særlige undersøgelseskommission for Syrien ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Kommissionen har ikke fundet bevis for overlagt forurening af vandet eller nedrivning af anlæg.

I en tale i FN's Menneskerettighedsråd tirsdag siger højkommissær Zeid Ra'ad Al Hussein, at Syrien er blevet et torturkammer.

- Konflikten går ind i sit syvende år, og det er den værste menneskeskabte katastrofe, verden har set siden Anden Verdenskrig, siger Hussein ifølge nyhedsbureauet AFP.

Flere end 320.000 mennesker er blevet dræbt. Millioner er drevet på flugt, og store dele af landets større byer er jævnet med jorden af bomber.

FN har forsøgt at få adgang til belejrede områder, hvor man frygter, at "titusinder af mennesker opholder sig" under vanskelige forhold.

Men FN er blevet nægtet adgang til Syrien, siger kommissæren. Han kalder disse områder for tortursteder.

- Man kan på en måde sige, at hele landet er blevet et torturkammer, siger Hussein.

FN og andre organisationer har gentagne gange beskyldt det syriske styre for brug af tortur.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx