Af Ritzau - 11/03-17 01:30

Caroline Wozniacki tager hul på Indian Wells lørdag aftenCaroline Wozniacki tager hul på Indian Wells lørdag aften

Den danske tennisspiller skal møde verdensranglistens nummer 80 i sin første kamp ved BNP Paribas Open.

Den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki spiller sin første kamp ved den store Indian Wells-turnering i USA lørdag aften dansk tid.

Danskeren var oversidder i første runde ved BNP Paribas Open i Indian Wells i Californien, og hun får en på papiret overkommelig modstander i form af den polske kvalifikationsspiller Magda Linette.

Kampen er programsat som den første på anlæggets bane fire klokken 11 lokal tid. Det svarer til klokken 20 herhjemme.

Det fremgår af turneringens hjemmeside.

Wozniacki har fire finaledeltagelser og enkelt sejr i Indian Wells, der rangerer lige under grand slam-turneringerne.

Den 25-årige Magda Linette er nummer 80 på verdensranglisten, mens den et år ældre dansker er nummer 14. De to har mødt hinanden en gang tidligere med Wozniacki som vinder.

Magda Linette blev professionel i 2009, men har endnu sin første turneringssejr til gode.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx