Af Ritzau - 05/06-17 20:07

Andenseedet holder liv i French Open med kvartfinaleAndenseedet holder liv i French Open med kvartfinale

Karolína Plísková tabte første sæt, men kom tilbage og slog verdens nummer 97 på sin vej mod kvartfinalen.

Den tyske verdensetter i tennis, Angelique Kerber, måtte lade tennislivet i første runde i French Open.

Søndag blev det så et farvel til den forsvarende mester Garbiñe Muguruza, og mandag var turneringens andenseedede spiller slemt på hælene, da hun tabte første sæt til verdens nummer 97.

Tjekkiske Karolína Plísková kom dog tilbage og vandt opgøret mod Veronica Cepede Royg fra Paraguay med cifrene 2-6, 6-3, 6-4.

Dermed er Pliskova klar til kvartfinalen, hvor hun møder franske Caroline Garcia, som i det rent franske opgør besejrede Alizé Cornet 6-2, 6-4.

Karolína Plísková var helt væk i første sæt, hvor hun lagde ud med at blive brudt i sine to første servepartier.

25-årige Veronica Cepede Royg servede sig foran 4-0, og da så det vanskeligt ud for Pliskova, der ikke formåede at bryde spilleren fra Paraguay i første sæt, hvor tjekken leverede 16 uprovokerede fejl.

Andet sæt var vendt på hovedet, da Pliskova med to servegennembrud bragte sig foran 4-0, før hun selv blev brudt en enkelt gang og servede sættet hjem og udlignede.

I tredje sæt brød Pliskova ved stillingen 4-4, hvorefter hun servede kampen hjem.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx