Af Ritzau - 06/01-17 09:17

Namibia-folk sagsøger Tyskland for folkemordNamibia-folk sagsøger Tyskland for folkemord

Repræsentanter for to befolkningsgrupper i Namibia kræver erstatning fra den tidligere tyske kolonimagt.

Repræsentanter for to befolkningsgrupper i Namibia har sagsøgt den tyske stat og krævet erstatning for et folkemord for lidt over 100 år siden.

Stævningen er indgivet på vegne af Ovaherero- og Nama-folket. Her kræves det også, at de to klansamfund bliver en del af forhandlingerne mellem Tyskland og Namibia.

Namibia i det sydlige Afrika var i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet en tysk koloni.

De to lande har forhandlet om en tælles erklæring om en massakre på namibiske borgere i 1904-1905. Men Tyskland har gentagene gange afvist, at det var en massakre, og at erstatninger kan komme på tale.

I stævningen i New York hedder det, at det er et kollektivt søgsmål "på vegne af Ovaherero- og Nama-folk over hele verden, og der søges erstatning for folkemordet".

De kræver også at blive inddraget i forhandlingerne mellem den tyske og den namibiske regering.

Da Namibia var en tysk koloni var landet kendt som Sydvestafrika.

I søgsmålet hedder det, at fra 1885 til 1903 blev cirka en fjerdedel af de to befolkningsgruppers land konfiskeret af tyskerne. Det skete uden nogen form for erstatning fra de tyske bosættere, hedder det.

Tværtimod skete det med de tyske kolonimyndigheders billigelse.

Det hævdes videre, at de tyske kolonimyndigheder vendte det blinde øje til, når kvinder og piger blev voldtaget, eller når lokale indbyggere blev brugt til tvangsarbejde.

Spændingerne eksploderede i 1904, da Ovaherero-folket gjorde oprør. De blev hurtigt fulgt af Nama-folket. Oprøret blev brutalt nedkæmpet af de tyske styrker.

I begæringen til den amerikanske domstol hedder det, at 100.000 mennesker døde. Det skete under en udryddelseskampagne, der blev ledet af general Lothar von Trotha.

Blandt sagsøerne er Ovaherero-folkets øverste høvding, høvdingen for Nama-folket og en sammenslutning i USA, der arbejder for retfærdighed for Ovaherero-folket efter det tyske "folkemord".

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx