Af Ritzau - 12/12-16 01:43; Opdateret: 12/12-16 04:30

Eksplosivt øget metangas-udledning truer kamp for klimaetEksplosivt øget metangas-udledning truer kamp for klimaet

En uforklarlig stigning i koncentrationen af metangas i atmosfæren truer kampen mod den globale opvarmning.

En eksplosiv og uforklarlig stigning i mængden af metangas i atmosfæren truer med at gøre kampen mod den globale opvarmning sværere end først antaget.

Det advarer forskere bag en ny klimarapport om, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Vi har akut behov for at kvantificere og reducere udledningen af metangas, lyder det blandt andet i rapporten Environmental Research Letters Journal.

Rapporten er udarbejdet af i alt 81 klimaforskere og publiceret i videnskabsmediet Earth System Science Data.

I rapporten fremgår det, at mængden af metangas steg en smule i perioden fra 2000 til 2006. Herefter steg koncentrationen af drivhusgas ti gange hurtigere i de efterfølgende ti år.

Den usædvanlige - og uforklarlige - stigning var særligt udpræget i årene 2014 og 2015.

- At holde den globale temperaturstigning under to grader celsius er allerede en stor udfordring, lyder det i rapporten med henvisning til klimaaftalen fra Paris, hvor knap 200 nationer underskrev en målsætning på at begrænse den globale opvarmning.

- Sådan en målsætning vil blive stadig mere udfordrende, hvis man ikke sørger for at reducere udledningen af metangas effektivt og hurtigt, lyder advarslen.

Ifølge forskerne vil de globale temperaturer stige med mere end tre grader inden år 2100, hvis udviklingen fortsætter.

Det gælder også, selv om samtlige lande bag Paris-aftalen overholder deres forpligtigelser til at begrænse udledningen af CO2.

Udledning af kuldioxid er de seneste år er stagneret. Alligevel har udledning af metangas de seneste år altså været på himmelflugt.

Det vurderes, at metangas i atmosfæren er ansvarlig for 20 procent af den samlede temperaturstigning.

Ifølge forskerne bag rapporten er det stadig uvist, hvad den øgede koncentration af metangas skyldes.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx