Af Ritzau - 27/05-17 16:06

23.000 ekstremistiske jihadister bor i Storbritannien23.000 ekstremistiske jihadister bor i Storbritannien

Truslen fra ekstremistiske jihadisters angreb er stor i Storbritannien, siger britisk sikkerhedsminister.

Der er 23.000 ekstremistiske jihadister bosat i Storbritannien, skriver den britiske avis The Times med henvisning til de britiske myndigheders databaser.

3000 af dem udgør en trussel og er enten under efterforskning eller overvåges aktivt af politi og efterretningstjenester.

De resterende 20.000 har indgået i tidligere efterforskninger og udgør en mindre risiko.

Databasen over ekstremistiske jihadister illustrerer klart den store trussel, mener den britiske sikkerhedsminister, Ben Wallace.

- Tallene afslører størrelsen på udfordringen fra terror i det 21. århundrede, siger han til The Times.

- Det har aldrig været mere vigtigt at investere i efterretningsbaseret politiarbejde.

Fokus på truslen fra islamister er fornyet, efter at en selvmordsbomber mandag angreb en koncertarena i Manchester. Ud over bombemanden blev 22 dræbt. Flere sårede er stadig i kritisk tilstand.

Islamisk Stat hævder at stå bag, men det er ikke bekræftet fra myndighedernes side.

Den formodede gerningsmand skal have været en del af et netværk i byen, som britisk politi er ved at optrevle.

Dagen efter angrebet opjusterede de britiske myndigheder trusselsniveauet i landet til højeste niveau - kritisk.

Lørdag er det igen sat ned til næsthøjeste niveau - alvorligt. Det er en indikation af, at myndighederne vurderer faren for et angreb "meget sandsynligt", men ikke længere "nært forestående".

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx