Af Ritzau - 06/12-16 13:49; Opdateret: 06/12-16 14:22

Merkel på CDU-kongres: Briterne kan ikke vælge og vrageMerkel på CDU-kongres: Briterne kan ikke vælge og vrage

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, lægger op til hårde brexit-forhandlinger i tale på partikongres.

Storbritannien skal ikke have lov til blot at tage de gode ting ved EU og undgå de dårlige, når forhandlinger om brexit indledes.

Det siger Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, ifølge Reuters i en tale på de kristelige demokraters partikongres i Essen.

- Vi vil ikke tillade, at de får lov til at vælge og vrage, siger Merkel til stort bifald fra de 1000 CDU-delegerede.

- De fire grundlæggende frihedsrettigheder må der ikke herske tvivl om.

- Der må være frihed for bevægelse for mennesker, for varer og tjenesteydelser og for finansielle markedsprodukter. Det er forudsætningen for adgang til det indre marked, fastslår hun.

Angela Merkel har ledet Tyskland i 11 år, og hun gjorde det sidste måned klart, at hun genopstiller ved valget til næste efterår.

På Kongressen ventes Merkel at lancere sin valgstrategi - og ikke mindst spørgsmålet om, hvordan hendes parti skal imødegå det indvandrerkritiske AfD.

I talen tirsdag lægger hun op til et forbud mod burkaer og andre heldækkende hovedbeklædninger som en del af en strammere tysk asylpolitik.

Merkel kalder 2016 for et utroligt år og nævner blandt andet jihadist-angrebene i Frankrig, forsøgene på at få gældssaneringer i stand for Grækenland og ikke mindst Tysklands håndtering af flygtningestrømmene.

- Situationen er nu under kontrol, siger Merkel og erkender, at Tyskland var i en svær situation sidste år.

Hun pointerer derfor, at det er vigtigt, at aftalen med Tyrkiet om grænsekontrol og flygtninge opretholdes.

Iagttagere har sagt, at aftalen kan blive undergravet på grund af udviklingen efter kupforsøget i Ankara.

Efter talen får Merkel stående bifald fra de delegerede i flere minutter.

Der hersker spænding om, hvor massiv støtte Merkel får på landsmødet.

Ifølge medier vil alt under 90 procent være en politisk lussing.

Tyske meningsmålinger viser, at mellem 55 og 60 procent af de adspurgte gerne ser, at Merkel fortsætter på posten.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Tidligere Miss Danmark overrasker:...
bt.dk
Magnussen får god nyhed efter...
bt.dk
Søren Østergaard kom til at købe...
bt.dk
Peter Schmeichel i modvind: Udbetaler...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx