23/03-16 15:47

Danmark beholder OL-billet i kajakDanmark beholder OL-billet i kajak

Danmark har stadig en K4-kajak med ved OL i Rio. Det er blevet afgjort efter et længere sagsforløb.

Danmark har stadig en K4-kajak med ved OL i Rio til sommer.

Det ligger fast, efter Den Internationale Sportsdomstol (CAS) har behandlet en kompliceret sag om tildelingen af de eftertragtede OL-billetter.

Afgørelsen faldt onsdag ud til Danmarks fordel, meddeler Danmarks Idrætsforbund (DIF).

- I forløbet har Dansk Kano og Kajak Forbund i samarbejde med DIF’s juridiske team brugt mange ressourcer på at overbevise CAS om, at de tildelte danske OL-pladser var korrekte.

- Det er naturligvis ekstremt positivt, at det arbejde har båret frugt plus, at de fire seriøse og dybt fokuserede atleter i K4-båden nu kommer afsted til Rio som planlagt, siger DIF’s chef de mission, Morten Rodtwitt.

Sagen startede, da Italiens Olympiske Komité (Coni) protesterede mod tildelingen af en OL-plads til Danmarks kvindelige firerkajak.

De danske forberedelser fortsatte dog uden ændringer, skrev DIF dengang. Og med god grund.

- Vi er ekstremt glade for udfaldet. Vi fik som ventet ret i, at kvalifikationen var foregået og tildelt korrekt.

- Vi er også lettede, fordi den lille snert af frygt og usikkerhed, som sådan en sag skaber, nu er manet i jorden, siger formanden for Dansk Kano og Kajak Forbund, Ole Tikjøb.

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Det er utroligt, at det her stadig er...
bt.dk
Sjælden tiger kom på glatis i dansk...
bt.dk
Menneskejagt på farlig øksemand...
bt.dk
Historisk interview: Kendt dansk...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx