Af Ritzau - 14/12-16 08:40

Har du mavefedt? Dette juleslik kan du spiseHar du mavefedt? Dette juleslik kan du spise

Har du allerede nu for mange deller på maven, så bliver både vægten og dit fysiske helbred værre af juleslik. Se hvad du i stedet kan spise.

De fleste har forsonet sig med tanken om, at badevægten har sneget sig et par kilo opad, når julefrokoster og nytårsfester er ovre.

Men hvis man i forvejen fylder lidt for meget rundt om livet, så kan julemåneden med sukkerstænger og marcipanbrød alle vegne blive lang.

- Hvis man allerede nu er lidt tyk og har deller på maven, så vil man også blive træt, uoplagt og utilpas af at spise juleslik, siger Anne Seidelin, der er kostvejleder og sundhedscoach.

Hun forklarer, at visse mennesker omsætter sukker rigtig dårligt i kroppen, og derfor vil kulhydrater være et dårligt valg, når tallerkenen skal fyldes op fra julebuffeten. Har du fedt på maven, så er du en af dem, der ikke omsætter sukker særlig godt.

I stedet skal man - hvor underligt det end lyder - vælge julesagerne med fedt frem for sukker. Kroppen skal nemlig ikke arbejde så hårdt for at omsætte fedt, og derfor vil du ikke føle dig så træt og utilpas, som hvis du sluger sukker hele dagen.

- Du kan spise risalamande, som er ris, flødeskum, vanilje og mælk. Vi har stadig ikke godt af det, men det er bedre for kroppen end sukker, og så smager det godt og er naturligt. Småkager lavet på smør er også bedre end juleskum, siger Anne Seidelin.

Hvis man har overskud og gerne vil have ekstragod samvittighed, når man stikker hånden i slikposen, så skal der være nødder på bunden. Det fortæller ernæringsekspert Per Brændgaard.

- Nødder hjælper til at fjerne fedtet fra maven. Så man kan eksempelvis spise tørret frugt og nødder - med ekstra mange nødder, siger Per Brændgaard.

Og netop forholdet mellem nødder og det tørrede frugt som eksempelvis dadler er vigtigt, forklarer Anne Seidelin. For selv om dadler er en del sundere end pebernødder, så er de stadig smækfyldt med frugtsukker.

- Hvis man kaster sig over pebernødder eller tørret frugt, så skal man have lige så mange nødder i den anden hånd. Hvis halvdelen af det, man spiser, er nødder, mens den anden halvdel er sukker, slik eller kager, så minimerer man skaden, siger hun.

Det bedste slik for de mavetykke vil være dadler, nødder, mandler og kakao blendet sammen til en slags sunde romkugler.

Fakta: Gode madvarer til tykke maver

- Mandler og nødder

- Bønner og bælgfrugter

- Spinat og andre grønne grøntsager

- Havregrød

- Æg

Kilde: Womens Health Magazine

/ritzau/FOKUS

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Motorcyklist død i trafikulykke
bt.dk
Her er de nye fleksrenter: Se om dit...
bt.dk
Superligaklub åbner for comeback:...
bt.dk
Dagens horoskop: Det siger stjernerne...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx