Af Ritzau - 20/12-16 16:39; Opdateret: 20/12-16 17:05

Udlændingestyrelsen fyrer Langeland som asyloperatørUdlændingestyrelsen fyrer Langeland som asyloperatør

Langeland Kommune er færdig med at drive asylcentre efter fyring fra Udlændingestyrelsen.

Udlændingestyrelsen fyrer Langeland Kommune som asyloperatør i 2017. Det bliver i stedet Jammerbugt, Thisted, Tønder og Vesthimmerlands kommuner samt Røde Kors.

Det skriver Udlændingestyrelsen i en pressemeddelelse.

Der er 55 asylcentre, men der kommer færre næste år, fordi færre søger asyl. Udlændingestyrelsen lukker cirka 2000 pladser frem mod sommeren 2017.

Udlændingestyrelsens direktør, Tanja Franck, siger, at styrelsen hidtil har samarbejdet godt med Langeland Kommune.

- Udlændingestyrelsen har i forbindelse med udbudsrunden besluttet, at Langelands Kommune ikke længere skal være operatør på indkvarteringsområdet, siger Tanja Franck.

- Men vi har valgt ikke at fortsætte samarbejdet, da vi ikke længere mener, at de er de rette til at varetage opgaven, siger hun.

Udlændingestyrelsen ventes 3. januar 2017 at underskrive kontrakterne med Jammerbugt, Thisted, Tønder og Vesthimmerlands kommuner samt Røde Kors.

Langeland Kommune får en afviklingskontrakt for 2017. Kommunens indkvarteringspladser udfases, og beboerne flyttes til andre centre frem til udgangen af april.

Det vil ske hurtigst muligt med respekt for den enkelte beboer, oplyser Udlændingestyrelsen.

I 2011 begyndte Langeland Kommune at drive asylcentre. Siden belastede en stribe sager kommunen. I august i år sigtede politiet to unge fra Børnecenter Tullebølle for voldtægt og tre andre for seksuel chikane i området omkring Langelandsfestival.

Siden er to kvindelige ansatte fra Børnecenter Tullebølle fyret. Politiet sigter dem for at have forgrebet sig på en gruppe flygtningedrenge i alderen 16-18 år.

- Vi har blandt andet oplevet flere situationer, hvor kommunen har undladt at give centrale informationer til os, og der er under udbudsprocessen kommet nye oplysninger frem om alvorlige ledelsesmæssige problemer.

- Langeland Kommune kan derfor efter vores opfattelse ikke i tilstrækkeligt omfang sikre, at indkvarteringsopgaven løses, så asylansøgerne får en værdig og tryg ventetid under asylsagens behandling, siger Tanja Franck

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Magnussen manglede fart - ligner...
bt.dk
Khloé Kardashian: Dét har overrasket...
bt.dk
DMI bekræfter rekord: Aldrig før har...
bt.dk
Skuespiller kendt fra DR-satsning...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx