Af Ritzau - 22/03-17 20:14

Østjyllands Politi advarer om farlig medicinØstjyllands Politi advarer om farlig medicin

En tønde med 30 kilo medicin er forsvundet fra Hadsten Apotek. Der kan være farlig medicin i tønden.

Østjyllands Politi advarer om, at der kan være farlig medicin i omløb, efter at en tønde med 30 kilo medicin er forsvundet fra Hadsten Apotek.

Der er tale om en stor blå tønde i hård plast. Den indeholder medicin, som er indleveret af borgere til apoteket.

- Medicinen er ikke registreret, og der kan derfor være potentiel farlig medicin i tønden, skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet gør samtidig opmærksom på, at al medicin kan være farlig i ukyndiges hænder.

Tønden er sammen med to andre - tomme - tønder forsvundet i løbet af den seneste uges tid.

Hvis man har oplysninger om tønderne eller medicinen, bedes man kontakte Østjyllands Politi.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx