Af Ritzau - 01/03-17 09:41

Hussalget fortsætter opad trods prisstigningerHussalget fortsætter opad trods prisstigninger

Selv om enfamiliehuse er steget i pris på det seneste, er antallet af handler også opadgående.

Ejendomsmæglere landet over har tilsyneladende haft endnu mere travlt sidste år.

Danmarks Statistik har i hvert fald regnet sig frem til, at antallet af gennemførte hushandler steg med 2,7 procent sidste år.

Og selv om antallet af solgte lejligheder faldt 2,7 procent, så er det samlede antal bolighandler alligevel højere, fordi enfamiliehuse udgør mere end to tredjedele af de solgte boliger.

Stigningen er sket, på trods af at boligpriserne er steget ganske betragteligt det seneste år.

Ifølge Danmarks Statistik var et gennemsnitshus i december 3,5 procent dyrere end på samme tid året forinden, mens lejlighedspriserne steg 7,3 procent.

Noget kunne dog også tyde dog på, at gassen her kan være gået lidt af ballonen.

De seneste tal peger på en begrænset prisstigning for huse på 0,2 procent for fjerde kvartal 2016, mens lejlighedspriserne er faldet 0,2 procent.

Det kan ifølge Danske Banks privatøkonom, Louise Aggerstrøm Hansen, have noget med renteniveauet at gøre.

- De lidt svagere prisstigninger mod slutningen af sidste år skal blandt andet ses i lyset af, at renterne i den periode steg.

Særligt de lange renter, altså dem på fastforrentede lån, tog et nøk op ad i løbet af efteråret, skriver hun i en kommentar.

Her konstaterer hun også, at renterne på det seneste er faldet igen. Det kan være medvirkende til, at boligmarkedet fortsætter sin fremgang i 2017.

Danske Bank forventer således prisstigninger på mellem tre og fire procent for husenes vedkommende i år.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx