Af Ritzau - 01/05-17 21:49

Politiet standser nordjyde med tårnhøj promillePolitiet standser nordjyde med tårnhøj promille

To gange alkotest viste promille på 2,91. Ved en promille på tre er selvkontrollen røget, og besvimelse truer.

En 24-årig nordjyde er mandag aften blevet standset i sin bil i Aalborg med en tårnhøj promille på 2,91.

Han har fået beslaglagt sin bil på stedet og fået inddraget kørekortet, oplyser vagtchef Karsten Højrup Kristensen, Nordjyllands Politi.

Manden blev standset ved en rutinemæssig kontrol mandag ved 18.30-tiden på Th. Sauersvej nær Nordjyske Motorvej.

- Føreren var tydeligt påvirket af spiritus, og en alkotest viste en foreløbig promille på 2,91. Kort efter blev der igen foretaget alkotest og konstateret en promille på samme niveau, siger Karsten Højrup Kristensen.

Allerede ved en promille på 2,0 er der udtalte forgiftningssymptomer og manglende selvkontrol. Ved en promille på 3,0 er der risiko for at besvime.

Føreren er blevet anholdt og taget med på politigården i Aalborg, hvor han har fået taget en blodprøve, der mere præcist skal fastslå, hvor spirituspåvirket bilisten var.

Den 24-årige mand, der er fra Aalborg, kan nu vente et retsligt efterspil med enten en bøde, eventuel fængselsstraf og ubetinget frakendelse af førerretten, oplyser vagtchefen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx