Af Ritzau - 20/12-16 13:08

Danmarks VM-kvalkamp mod Rumænien spilles på Cluj ArenaDanmarks VM-kvalkamp mod Rumænien spilles på Cluj Arena

Rumænien må rykke VM-kvalifikationskampen væk fra Bukarest som følge af Fifa-sanktion for kanonslag.

Danmarks VM-kvalifikationskamp på udebane mod Rumænien 26. marts 2017 skal spilles på Cluj Arena.

Det meddeler Det Rumænske Fodboldforbund, FRF, på sin hjemmeside tirsdag.

Mandag blev Rumænien tvunget til at afvikle kampen andetsteds end på sin nationalarena, Arena Națională, som følge af ballade i forbindelse med den seneste hjemmekamp i VM-kvalifikationsturneringen mod Polen.

Cluj ligger 324 kilometer fra Bukarest, og arenaen kan huse godt 30.000 tilskuere.

Rumænien kunne ellers frygte at skulle afvikle kampen mod Danmark uden tilskuere.

Det kunne blive den yderste konsekvens, da Fifa valgte at åbne sag mod Rumænien efter en episode i kampen 11. november, som Polen vandt 3-0.

Episoden skete tidligt i anden halvleg, hvor et kanonslag landede cirka en meter fra Polens Robert Lewandowski, hvorefter kanonslaget eksploderede, så den polske stjerneangriber faldt om og tog sig til ansigtet.

Han kom dog på benene og scorede senere Polens to sidste mål.

Nu bliver det altså foran tilskuere, at Rumænien og Danmark tørner sammen. Inden den kamp har Rumænien og Danmark henholdsvis fem og seks point for fire kampe i VM-kvalifikationsgruppe E.

Polen og Montenegro fører an med ti og syv point.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

8-årig dreng er blevet fundet
bt.dk
Officielt: FCK præsenterer ny spiller
bt.dk
Slut med smøger på stranden: Her...
bt.dk
Magnussen får god nyhed efter...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx