Af Ritzau - 08/12-16 23:06

Poul Nyrup Rasmussen angriber statsrevisor i Dong-sagPoul Nyrup Rasmussen angriber statsrevisor i Dong-sag

SF's statsrevisor vil ikke "deltage i polemikken" efter skarp kritik af hans udtalelser i Dong-sagen.

Mens Rigsrevisionen gransker statens omstridte aktiesalg af Dong, retter tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) og professor emeritus Steen Hildebrandt fredag en skarp kritik af Folketingets vagthund i sagen.

De beskylder i et debatindlæg i Politiken Folketingets statsrevisorer og i særdeleshed formand Peder Larsen (SF) for på "en særdeles kritisabel facon" at udsætte Rigsrevisionen for et pres, som, frygter de, vil udvande undersøgelsen.

Kritikken kommer, efter at statsrevisorformanden over for netmediet Altinget har udtalt, at ønsket om en kommende undersøgelse af salget i højere grad baserer sig på ideologi og "kalkunjagt" end saglige argumenter.

- Her skal man huske, at Peder Larsen - sammen med de øvrige statsrevisorer - står som selve opdragsgiveren, afsenderen af undersøgelsesanmodningen.

- En anmodning, han altså omhyggeligt forsyner med en form for "negativ forventning": Det her behøver ikke at føre til noget. Sammenholdt med detaljerne i revisorernes anmodning giver det anledning til meget stor betænkelighed, skriver de i Politiken og uddyber:

- Har det utidige pres fra Statsrevisorernes egen formand rent faktisk haft en virkning, således at sagen i sidste ende lukkes uden en tilbundsgående undersøgelse? Vi ved det ikke.

Statsrevisorformanden er bekendt med kritikken, men ønsker ikke at give et interview om sagen:

- Jeg mener ikke, at der indtil videre er kommet noget nyt frem, som antyder, at der er noget behov for en undersøgelse. Det mente jeg ikke dengang, og det mener jeg stadig ikke.

- Nogle vil gerne holde liv i en polemik i det her, men det ønsker jeg ikke at deltage i, siger Peder Larsen til Politiken.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Slut med smøger på stranden: Her...
bt.dk
Reaktionerne strømmer ind: Danskerne...
bt.dk
Politiet rydder Pusher Street - igen
bt.dk
Jørgen Olsen er med i beskidt...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx