Af Ritzau - 16/03-17 11:43

Rusland: Vi har ikke stjålet Yahoo-brugeres oplysningerRusland: Vi har ikke stjålet Yahoo-brugeres oplysninger

USA anklager Rusland for at hacke en halv milliard Yahoo-konti. Talsmand fra Kreml afviser det pure.

Rusland nægter, at landet står bag et massivt cyberangreb på USA. Samtidig lyder det, at Rusland ikke modtog oplysninger om, at russiske borgere er anholdt i sagen.

USA afslørede torsdag, at man har tiltalt to mænd fra den russiske spiontjenesten FSB og to andre.

De skal have stjålet oplysninger fra 500 millioner brugere med konti hos it-giganten Yahoo.

Dmitrij Peskov, den russiske regerings talsmand, siger, at Rusland ikke har modtaget en officiel orientering om sagen. Det håber man dog, vil ske snarest.

- Vi har gentagne gange sagt, at det er udelukket, at der har været nogen involvering fra noget russisk agentur, herunder FSB, i nogen form for ulovlig cyberaktivitet, siger han.

Angrebet på Yahoos mailtjeneste fandt sted i 2014.

Der er i alt 47 anklagepunkter fra USAmod de fire mistænkte. De tæller blandt andet aflytning, økonomisk spionage, identitetstyveri og sammensværgelse.

Journalister, erhvervsfolk, diplomater og officerer er blandt de brugere på Yahoo, der har fået hacket deres oplysninger, oplyser USA's justitsministerium.

Den ene af de tiltalte er en hacker, der er på listen over de mest eftersøgte cyberkriminelle. Han er undsluppet til Rusland.

Den sidste tiltalte er også hacker. Han er anholdt i Canada tirsdag.

I december sidste år meldte Yahoo om et andet hackerangreb fra 2013. Her blev data fra mere end en milliard brugere angiveligt stjålet.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx