Af Ritzau - 14/04-17 14:49

Brite stukket ihjel i Jerusalem af psykisk syg palæstinenserBrite stukket ihjel i Jerusalem af psykisk syg palæstinenser

En 57-årig palæstinensisk mand med psykiske problemer står bag drabet på en ung britisk kvinde.

En 25-årig britisk kvinde er blevet stukket ihjel med en køkkenkniv i en sporvogn i Jerusalem.

Drabet er sket nær Den Gamle By i Jerusalem.

Det er en 57-årig palæstinensisk mand med psykiske problemer, som står bag.

Han blev ifølge avisen The Times of Israel overmandet af politiet, inden han kunne forårsage yderligere skade.

I 2011 blev gerningsmanden dømt for seksuelt overgreb mod sin datter. Han har også tidligere forsøgt at tage sit eget liv.

- Det er en af de mange episoder, hvor en palæstinenser, som lider under personlige problemer, vælger at gennemføre et angreb for at blive fri for egne problemer, siger den israelske sikkerhedstjeneste Shin Bet i en pressemeddelelse.

Der har været en bølge af angreb udført af palæstinensere på gaden i Jerusalem og den besatte Vestbred. Siden oktober 2015 har 37 israelere og to amerikanske turister mistet livet.

I samme periode er mindst 242 palæstinensere blevet dræbt.

Ifølge Israel stod mindst 162 af de dræbte palæstinensere bag enten knivstikkerier, skyderier eller angreb i bil.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx