Af Ritzau - 14/12-16 11:40

FN: Sydsudan er på randen af en total etnisk borgerkrigFN: Sydsudan er på randen af en total etnisk borgerkrig

FN: Den Afrikanske Union må handle hurtigt og oprette en domstol og indsætte styrker for at undgå nyt Rwanda.

Lederen af FN's Menneskerettighedskommission, Yasmin Sooka, siger onsdag til Reuters, at Sydsudan står på randen til "en total etnisk borgerkrig, som kan destabilisere hele regionen."

Onsdag talte Yasmin Sooka om situationen i Sydsudan ved et krisemøde i FN's Menneskerettighedsråd i Genève.

FN-repræsentanten siger, at det internationale samfund kan afværge et "Rwanda-agtigt folkedrab" ved øjeblikkeligt at sende en beskyttelsesstyrke på 4000 mand til landet.

FN's højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra'ad al Hussein, siger, at Den Afrikanske Union må handle hurtigt og oprette en domstol, der har stor fokus på, hvem der giver ordre til menneskerettighedskrænkelser.

- Etniske udrensninger er allerede i gang i nogle områder i Sydsudan, hed det i en advarsel fra Yasmin Sooka tidligere på måneden.

Hun refererede til rapporter om mange lig langs vejene, plyndringer og massevoldtægter.

FN advarede samtidig om, at angreb på nødhjælpskolonner og bureaukrati forhindrer nødhjælpsforsyninger i at nå frem til titusinder af desperate sydsudanere.

De er flygtet fra deres hjem på grund af den eskalerende vold.

Efter flere års borgerkrig underskrev præsident Salva Kiir og oprørsleder Riek Machar en fredsaftale i august 2015. Den indebar, at Machar skulle være vicepræsident.

Men aftalen brød sammen i juli, og hundredvis af mennesker blev dræbt under nye sammenstød.

Titusinder er dræbt, og 2,5 millioner er drevet på flugt i borgerkrigen, som brød ud i 2013 i den unge nation. Over seks millioner mennesker i området er afhængige af nødhjælp.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Lægen sagde, han aldrig kom til at...
bt.dk
Morgan Freeman i knæ: Mit liv kan...
bt.dk
Kronprinsen dybt rørt af danskernes...
bt.dk
Kvinde og dreng kørt ned af...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx