Af Ritzau - 11/12-16 19:11

Thomas Delaney: Svært at vise taknemmelighed til fansThomas Delaney: Svært at vise taknemmelighed til fans

Thomas Delaney sagde farvel til FCK og fans med manér, da holdet søndag slog AGF med 1-0.

Thomas Delaney har spillet sin sidste kamp for FC København i denne omgang. Søndag fik han en god afskedsgave, da han og holdet tog en 1-0-sejr over AGF i Aarhus.

FCK-anføreren er taknemmelig for den støtte og tillid, som han har fået i den klub, hvor han har spillet i hele sin karriere.

- Det er svært at fortælle og vise vores fans, hvor meget man sætter pris på deres støtte. De følger mig overalt, men jeg følger jo ikke dem. Det er et meget lille tak, som jeg kan give dem, siger Thomas Delaney efter kampen.

- Det er svært at sige, hvilket aftryk man har sat. Jeg er jo bare én af mange.

Delaney har sagt farvel i flere omgange, men kampen i dag var hans absolut sidste.

- Det har været en lang farvelturné. Da kampen var i gang, tænkte jeg ikke så meget over det. Der fokuserede jeg bare på kampen, siger han.

- Men med en tale til tilhængerne og holdet efterfølgende kan jeg godt mærke, at det er virkeligt.

FCK-cheftræneren, Ståle Solbakken, takker ligeledes for den loyalitet og det engagement, som den 25-årige dansker har bidraget med.

- Han er en kæmper. Han har ikke taget den nemme vej til der, hvor han er i dag. Han har haft mange op- og nedture, men han kæmper altid, og det er vi evige taknemmelige for, siger Ståle Solbakken.

FCK runder dermed et tilfredsstillende år af, hvor de ikke har tabt en eneste kamp i Alka Superligaen.

- Vi har haft et rigtig godt 2016, Men vi haltede efter imod AGF i dele af kampen. Vi spillede noget af det dårligste i anden halvleg. Vi var trætte og fysisk udkørte. Vi havde ikke det ekstra i de afgørende situationer.

FC København vender tilbage den 19. februar, hvor Brøndby kommer på besøg i Telia Parken.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

11-årig fundet bevidstløs i park: Mor...
bt.dk
Brøndby henter stor Superliga-profil
bt.dk
Ny forskning: Derfor må du IKKE sove...
bt.dk
Skiltet gør mig skør: Kommunen taler...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx