Af Ritzau - 30/03-17 20:04

Skive misser førsteplads med nederlag i RoskildeSkive misser førsteplads med nederlag i Roskilde

Skive kunne have overhalet Hobro i toppen, men holdet tabte ude til FC Roskilde.

FC Roskilde hentede torsdag aften en vigtig sejr i toppen af 1. division i fodbold.

Rækkens nummer tre vandt 3-1 på hjemmebane over Skive IK, der ligger nummer to.

Efter fire sejre i træk var det Skives første pointtab i foråret.

Emil Nielsen bragte FC Roskilde foran 1-0 efter 32 minutter, da han dirigerede en aflevering i mål.

Mathias B. Sørensen udlignede kort før pausen, men det lykkedes alligevel hjemmeholdet at komme på 2-1 inden pauseteen.

Anders Nielsen var spilleren, der bragte FC Roskilde i front igen.

20 minutter før tid sørgede Mikkel Nøhr for kampens sidste scoring, da han øgede føringen til 3-1.

Med sejren har FC Roskilde 39 point for 23 kampe, hvilket er nok til at udløse playoffkampe om en plads i Alka Superligaen.

Skive har 41 point for 24 kampe på andenpladsen, der også giver playoffkampe.

Hobros tophold sidder på den enlige oprykningsplads med 43 point for 23 kampe.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx